Sommerdans startede i år 2000, financieret af Københavns Kommune. Københavnerne skulle prøve noget nyt og nyde byens grønne arealer med skøn musik og dans.
Sommerdans havde i begyndelsen en mobil scene, der blev stillet op hvert år til Sommerdans og taget ned bagefter. Men da kommunen fik midler til at renovere Fælledparken, var Sommerdans inspiration til etablering af en fast Danseplads på hjørnet af Edel Sauntes Allé og Øster Allé. Dansepladsen var det første projekt der blev afsluttet, og i august 2009 blev Dansepladsen indviet.