Sommerdans i Fælledparken
5 ugers dans under stjernerne
Kultursøndage – Live musik
Vi ønsker at give kvalitative oplevelser til børn & voksne sammen, så alle kan opleve og kultur, dans og musik på tværs af generationer. Hver søndag kl. 15-17 i Sommerdans perioden. En stor tak til Østerbro Lokaludvalg for støtte til Familiedans fra 2016-19, 2021- 25 og til Kultursøndage fra 2023-26.
Sommerdans for seniorer
Gratis begynderundervisning hver tirsdag kl. 11-12 på dansegulv under åben himmel.
Stemningen er afslappet og instruktionen professionel. Man behøver ikke at have en dansepartner med.
Efter dansen kan man nyde sin medbragte madkurv på den hyggelige danseplads, hvor der også sælges kaffe og te.
En stor tak til Østerbro Lokaludvalg for støtte til Seniordans 2019-256
Sommerdans i Fælledparken
22. juni – 23. juli 2026
Mandag – torsdag i 5 uger, tilbyder vi gratis danseundervisning på begynderniveau kl. 19-20, efterfulgt af fri dans under åben himmel til musik i stilarten af DJs.
Stilarter spænder over Salsa, Afrobeat, Argentinsk Tango, Swing, Dansk folkedans, Bollywood, Kizomba, Linedance, Hustle, Afrikansk dans, Dancehall etc.
Sommerdans for børn
Torsdag eftermiddage tilbyder vi alverdens dans for børn.
Kl. 12-12.45: Børn op til ca. 6 år
Kl. 13-14: For større børn
Sommerdans i Fælledparken
er organiseret af foreningen Global Generation og støttet af Københavns Kommune og Østerbro Lokaludvalg, samt Tuborg Fonden i 2010.
Sommerdans startede i 2000 som et projekt under Københavns kommune og er i dag udliciteret til foreningen Global Generation. .
Sommerdans på Frederiksberg 2026
Vi er glade for at kunne præsentere Sommerdans på Frederiksberg, som vi i år lancerer i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Arrangementet finder sted på John Winthers Plads bag Rådhuset hver tirsdag kl. 18-21 gennem 10 uger – fra den 2. juni til den 4. august 2026. Se programmet herunder:
Så find danseskoene frem, og kom med ud og nyd sommeren på dansegulvet på John Winthers Plads.
Pop Up events CommUNITY Blok Party
Sommerdans, AfrobeatVibration, Global Kidz og World Dance Academy går sammen og laver et kæmpe Blok Party, CommUNITY, lørdag 9. maj 2026 kl. 15-21 på Den Røde Plads, Nørrebro under 48timer festivalen.
Der vil være dans, DJ´s, danseshows, boder, workshops & bar.
